Efterisolering af et koldt loftrum er en af de billigste energiforbedringer, du kan lave — men den vigtigste beslutning ligger ikke i, hvor meget isolering du lægger på, den ligger i dampspærren. Lægger du ny isolering forkert i forhold til den eksisterende dampspærre, risikerer du fugt i konstruktionen, selvom isoleringstykkelsen er helt i orden.

Denne guide går i dybden med selve efterisoleringsprocessen: hvor tykt du bør isolere, hvornår du skal bruge en ny dampspærre, og hvad du ikke må glemme ved loftlemmen. Handler du i stedet om, hvad tagisolering koster per kvadratmeter, har vi en separat prisguide til tagisolering.

Kort svar

Byggereglementets krav ved renovering af et eksisterende tag er 300 mm isolering, og der kan isoleres op til 300–400 mm — mere end det vil sjældent kunne betale sig. Er der allerede 200 mm isolering eller mere på loftet, er det som regel ikke rentabelt at efterisolere yderligere. Den afgørende regel er, at dampspærren skal ligge i den varmeste tredjedel af isoleringen — er den eksisterende isolering tynd, skal du lægge en ny dampspærre; er den tyk nok, kan du isolere oveni uden.

  • Byggereglementets krav ved renovering: 300 mm isolering
  • Dampspærren skal ligge i den varmeste tredjedel af isoleringen
  • Glem ikke loftlemmen — den skal isoleres med
Er dit loft egnet til efterisolering, eller står du allerede godt? Dansk Isolering vurderer loftets nuværende isolering på stedet og giver en konkret pris, hvis der er noget at hente. Firmaet oplyser selv, at isoleringstjekket er gratis.
Book et gratis isoleringstjek

Hvor tykt skal du efterisolere?

Ifølge Bolius kan et loft isoleres op til 300–400 mm — mere end det vil sjældent kunne betale sig. Har loftet i forvejen en samlet isoleringstykkelse på 200 mm eller mere, er det som regel ikke rentabelt at efterisolere yderligere, fordi hvert ekstra lag isolering giver stadig mindre besparelse. Byggereglementets krav til isolering af et eksisterende tag, når der renoveres eller ændres anvendelse, er 300 mm.

Tommelfingerregel for tykkelse

Bolius

Gælder: koldt, vandret loftrum over uopvarmet rum

  • Byggereglementets krav ved renovering: 300 mm
  • Kan isoleres op til 300–400 mm
  • Over 300 mm sjældent rentabelt
  • 200 mm eller mere i forvejen: efterisolering sjældent rentabel

300 mm min.400 mm max. anbefalet

Dampspærre-reglen: skal du lægge en ny?

Det er her, de fleste efterisoleringer går galt. Bolius gengiver en byggeteknisk tommelfingerregel (oprindeligt fra BYG-ERFA): højst en tredjedel af konstruktionens isoleringsevne må ligge på den indvendige side af den yderste dampspærre — med andre ord skal dampspærren ligge i den varmeste tredjedel af den samlede isolering, når loftet er færdigt.

Bolius giver et konkret eksempel på, hvordan tredjedelsreglen omsættes til millimeter: har du 100 mm eksisterende isolering, må du godt lægge en ny dampspærre og tilføje mindst 200 mm ny isolering ovenpå — så udgør de oprindelige 100 mm præcis en tredjedel af de samlet 300 mm.

Vær opmærksom på: Har dit loft en anden eksisterende isoleringstykkelse end eksemplet ovenfor, kan du ikke uden videre regne dig frem til, om der skal en ny dampspærre til — det kræver en konkret beregning. En dampspærre, der ligger forkert i forhold til isoleringen, kan give fugtskader i konstruktionen, selvom isoleringstykkelsen i øvrigt er korrekt. Få det vurderet af en fagperson, før du bestiller materiale.

Glem ikke loftlemmen

Et punkt, der ofte overses: er loftlemmen ikke isoleret, er den et hul i den ellers efterisolerede konstruktion. Når du efterisolerer loftet, bør du samtidig sørge for, at loftlemmen er ordentligt isoleret og slutter tæt — ellers taber du varme præcis dér, hvor resten af loftet nu er bedre isoleret.

Isolér selve lemmen — sæt en isoleringsplade fast på oversiden af lemmen, så tykkelsen matcher det omkringliggende loft
Tjek tætningslisten — en utæt lem giver træk og fugtig luft ind i det kolde loftrum
Placer den rigtigt — sørg for at kunne komme til loftrummet efter isoleringen, uden at skulle rive isoleringen op hver gang

Kan du gøre det selv?

Loftisolering med mineraluldsruller i et frit tilgængeligt, koldt loftrum kan i princippet udføres af en øvet gør-det-selv-mand, ifølge Bolius. Det kræver til gengæld faglig viden om dampspærre og korrekt ventilation — og det er præcis dér, de fleste fejl opstår. Ligger din eksisterende isolering langt fra eksemplet ovenfor, eller er du i tvivl om dampspærren, bør arbejdet overlades til en certificeret håndværker, ligesom hvis loftet har skråvægge og indrettet tagetage.

Vil du have en vurdering af, hvor meget isolering der er på dit loft i dag, og om det kan betale sig at efterisolere, kan du booke et gratis isoleringstjek hos Dansk Isolering. De kommer ud og ser på loftet og giver en konkret pris.

Tilskud og energimærkning

Energistyrelsens Energirenoveringspulje giver tilskud til efterisolering af tag og loft — men kun hvis dit hus har et gyldigt energimærke i kategorien D, E, F eller G (højst 10 år gammelt). Puljen tildeles løbende, så tjek altid aktuel status og de præcise satser hos SparEnergi.dk (Energistyrelsen) eller Bolius, før du bestiller arbejdet.

Skal du bruge et prisoverblik i stedet for en proces-guide, har vi en separat artikel om tagisolering: pris per kvadratmeter. Overvejer du en samlet efterisoleringspakke til hele huset, giver vores guide til efterisolering af eksisterende hus et overblik over alle spor. Har du en udnyttet tagetage med skunkrum, kan du læse vores guide til isolering af skunk.

Hvor guiden kommer til kort

Dampspærre-reglen ovenfor er en tommelfingerregel, ikke en facitliste for dit specifikke hus.

Vi kan ikke se dit loft. Eksemplet i dampspærre-afsnittet forudsætter, at du kan måle den eksisterende isoleringstykkelse korrekt og identificere, om der overhovedet er en fungerende dampspærre i forvejen. Er loftet uregelmæssigt isoleret, eller er du i tvivl om, hvad der ligger derinde i forvejen, er tommelfingerreglen ikke nok — få det vurderet på stedet.

Vi udtaler os ikke om håndværk, vi ikke har set. Er dampspærren først lagt forkert, viser fugtskaden sig typisk først efter et par vintre. Vi kan ikke vurdere kvaliteten af et konkret tilbud eller en udført isolering, og vi anbefaler, at du kræver skriftlig dokumentation for isoleringstykkelse og dampspærreløsning af enhver håndværker.

Vi tjener på ét tilbud. Artiklen linker udelukkende til Dansk Isolering, som er den eneste isoleringsvirksomhed, vi har en aftale med — det er ikke et markedsoverblik over alle isolatører. Vælger du at gøre loftet selv, som beskrevet ovenfor, er det en løsning, der ikke involverer nogen af vores links.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tyk skal isoleringen være på et loft?

Byggereglementets krav ved renovering af et eksisterende tag er 300 mm. Der kan isoleres op til 300–400 mm, mens mere sjældent kan betale sig. Har loftet allerede 200 mm isolering eller mere, er yderligere efterisolering som regel ikke rentabel.

Skal jeg altid lægge en ny dampspærre, når jeg efterisolerer loftet?

Nej — det afhænger af, hvor meget isolering der allerede ligger på loftet. Har du fx 100 mm eksisterende isolering, må du gerne lægge en ny dampspærre og tilføje mindst 200 mm ovenpå, så de oprindelige 100 mm udgør en tredjedel af de samlet 300 mm. Ligger din eksisterende isolering på en anden tykkelse, kræver det en konkret beregning — få den lavet af en fagperson.

Kan jeg isolere loftet selv?

Loftisolering med mineraluldsruller i et frit tilgængeligt, koldt loftrum kan i princippet gøres selv, hvis du har styr på dampspærre-reglen. Har loftet skråvægge, en indrettet tagetage, eller er du i tvivl om dampspærren, bør du overlade arbejdet til en certificeret håndværker.

Hvad koster det at få lavet en professionel vurdering af loftet?

Du kan bede Dansk Isolering om et isoleringstjek, som de selv oplyser er gratis. De vurderer den eksisterende isolering og giver en konkret pris, hvis der er noget at hente.